Få adgang til EMC TestSelv og den nyeste viden indenfor EMC. EMC Klubben afholder 10 årlige møder. Møderne afholdes både hos FORCE Technology i Aarhus og Hørsholm – primært på dansk.
ERFA-gruppe
EMC Klubben er en ERFA-gruppe, hvor EMC-krav, EMC-design, EMC-test og EMC-godkendelser drøftes på 8 af EMC Klubbens 10 årlige møder.
Erfaringer udveksles
Der udveksles EMC-erfaringer og -meninger i EMC Klubben, så man får derfor mulighed for at forme EMC-udviklingen.
EMC Klubben startede for mere end 20 år siden og har i 2023 mere end 140 medlemsvirksomheder fra Danmark, Norge og Sverige.
Opdateret viden
Som medlem af EMC Klubben er I hele tiden på forkant med udviklingen inden for EMC – om EMC-teknologi, nye standarder og testmetoder.
EMC Klubben er et forum til deling af den nyeste viden om EMC mellem medlemmerne. Emnerne varierer fra gang til gang og fastlægges efter input fra EMC Klubbens medlemmer. Foredragsholderne er enten eksperter fra FORCE Technology, internationale eksperter eller relevante medlemmer.
Nyheder om EMC-standarder
Nyheder vedrørende EMC-standarderne bringes til klubbens medlemmer via “Standard Nyt”.
EMC-design
EMC Klubben har også øget fokus på muligheden for at arbejde med EMC allerede i designfasen, hvilket er langt billigere end at implementere modifikationer umiddelbart inden lanceringen på markedet.
TestSelv
Klubmedlemmer kan desuden selv foretage EMC-test af eget udstyr. TestSelv-ydelsen giver EMC Klubbens medlemmer mulighed for at EMC-teste allerede i designfasen.
Undervisning i EMC-fænomenerne
DELTA underviser medlemmerne i EMC-fænomenerne og i at udføre testen selv. Det er en god læring for teknisk personale og udviklere, som skal arbejde med EMC – ikke mindst for nyuddannede ingeniører.
Andre emner – ATEX, ROHS, EMF og HALT
EMC Klubben arbejder primært med EMC, men tager også andre emner op, hvis de har relation til EMC, eller hvis EMC Klubbens medlemmer ønsker det. Vi har blandt andet tidligere behandlet emner om
- ATEX
- ROHS
- EMF
- robusthed/HALT
Kontingent
Det halvårlige kontingentet udgør:
Kr. 5.300 for 1. medlem
Kr. 4.200 for 2. medlem
Kr. 5.700 for svenske medlemmer
Priserne er ekskl. moms. Medlemskabet af EMC Klubben gælder indenfor samme cvr nummer. Medlemskab tegnes for et halvt år ad gangen. Samme virksomhed kan tegne flere medlemskaber. Hvert medlemskab giver ret til at deltage i EMC Klubbens møder med op til to personer pr. møde. Der kan dog tilmeldes flere mod betaling.