EMC Klubben: CE-mærkning, krav og andre direktiver – online

EMC Klubben: CE-mærkning, krav og andre direktiver - online

Kære medlem af EMC Klubben,

Hermed inviteres til november måneds EMC-klubmøde.

Mødet afholdes online tirsdag den 9. november 2021 kl. 09.00 – 14.15 

Tilmeldingsfrist er fredag den 5. november  2021 kl. 12.00.

Link til Teams udsendes efter tilmeldingsfristen.

Novembermødet bliver elektronisk, men vi prøver at få et enkelt live videoindslag med i programmet også.

Vi skal se på krav, direktiver og lovgivning, og det kommer til at fylde formiddagen. Vi får besøg af Ole Hammer og Jan Askov, der vil genopfriske EMC-kravene og godkendelsessystemerne i USA og Canada.

Med hensyn til Europa får vi besøg af Jeppe Pilgaard Bjerre, der er dybt engageret i både standardisering og kravbillede for cybersikkerhed i EU.

Arbejdet med at få krav og godkendelser integreret i RED-radiodirektivet er stadig i fuld gang, og vi løfter sløret for, hvordan det ser ud lige nu, og i hvilken retning standarderne forventes at udvikle sig. Vi begynder at komme lidt tættere på!

Endelig skal vi som sædvanlig runde Standard Nyt og høre om de nyeste EMC-standarder fra CENELEC, IEC og CISPR.

Efter frokost tager vi fat på et aspekt af krav-stillelse til immunitet fra den mere praktiske og tekniske side. PhD Martin Skriver fra SDU har arbejdet med teknisk afprøvning af et koncept kaldet HEIST, hvor han har arbejdet med at få logget/indsamlet de forstyrrelser, der optræder på kommunikationsbussen i en drone, når den fx påvirkes af en elektrisk udladning fra en højspændingsmast. Hvordan ser  forstyrrelsessignalet ud? Kan man overhovedet måle det? Og hvad med at ”gen-afspille” det mens dronen flyver? Vi ser lidt praktiske data og hører om de udfordringer, der optræder.

Endelig skal vi et smut til den helt tunge effektklasse, hvor EMC-forholdene omkring motorer og power convertere i MW-klassen kan afprøves. Virksomheden LORC på Nordfyn driver et testcenter udover det sædvanlige. Fokus for centeret er vindmølle naceller,
hvor motordrift og generatordrift kan afprøves med en stor testrig og en avanceret gridsimulator, der leverer 33 kV styrbar AC forsyning. Head of Operation, Lars Stylsvig Rasmussen, gennemgår test og muligheder i denne sværvægtsinstallation.

Som altid er der mulighed for at have dialog og diskussioner med foredragsholderne enten under eller efter de forskellige indlæg.

Du er også meget velkommen til at videresende denne invitation til andre i dit netværk. De skal blot huske at vælge gæst i tilmeldingsforløbet (HUSK man kun kan deltage som gæst én gang).

Vi ser frem til at mødes med jer!

Med venlig hilsen
EMC Klubben

AGENDA

09:00 – 10:00 Introduktion til dagen og Standard Nyt, FORCE Technology, Per Thåstrup Jensen
10:00 – 10:45 Opdatering, USA og Canada EMC-krav, FORCE Technology, Senior specialists Ole Hammer og Jan Askov
10:45 – 10:55 Pause
10:55 – 11:40 Cybersikkerhed, nye standarder og RED, FORCE Technology, Senior Specialist Jeppe Pilgaard Bjerre
11:40 – 12:15 Frokost
12:15 – 13:00 Fremmede signaler i EUT under forstyrrelser – hvordan? SDU Dronecenter, PhD Martin Skriver. Vi regner med lidt praktisk demo via video til dette indslag
13:00 – 13:15 Pause
13:15 – 14:00 Test med helt store effekter. MW testcenter på Lindø, LORC, Head of Operation, Lars Stylsvig Rasmussen
14:00 – 14:15  Opsamling og afslutning

Tema
Theme
Varighed
Duration
kl. 09.00-14.15
Dato
Date
9. november 2021
Sted
Place
Pris
Price
Gratis*

Kontaktperson
Contact person

Per Thåstrup Jensen
Senior Technology Specialist
+45 43 25 13 62

Find vej
Directions

Kort utilgængelig

This is a unique website which will require a more modern browser to work! Please upgrade today!

Loading...