EMC Klubben: EMC, installationer og no-break – online

EMC Klubben: EMC, installationer og no-break - online

Kære medlem af EMC Klubben,

Hermed inviteres til maj måneds EMC-klubmøde.

Klubmødet afholdes online mandag den 17. maj 2021 kl. 09.00 – 14.30. 

Tilmeldingsfrist er onsdag den 12. maj 2021 kl. 12.00.

Link til Teams udsendes efter tilmeldingsfristen.

Vi skal se på EMC i større installationer. Ikke blot elforsyningen, men også de betragtninger og forholdsregler, der kan benyttes, når man skal sikre EMC i en stor kompleks installation.

Vi har denne gang 3 eksterne gæster på mødet samt flere FORCE specialistkolleger.

Powercon er et ungt firma, der arbejder med alle aspekter af store power converter systemer, såsom software, hardware, mekanik og køling. Firmaet har leveret convertere til forsyning af landstrøm for større skibe og arbejder bl.a. med power convertere efter multi-level funktionsprincip. Vi hører nærmere om de effekttunge systemer.

Standarden for motordrev 61800-3 hører naturligt sammen med de fleste større installationer. Vi får gennemgået standarden af en specialist, der har været med hele vejen i standardens tilblivelse.

DEIF arbejder med generatorsystemer, der kan være meget store og styres efter komplekse anvendelser. Vi kommer til at høre om no-break anlæg og generatorer, og om hvordan man sikrer samfunktionalitet mellem sådanne systemer og nutidens komplekse forsyningsnet.

Desuden skal vi både se lidt på standardiserings- og planlægningsverdenen samt på den praktiske gennemførelse af EMC- test på no-break anlæg. Anlæggene har deres egen produktstandard, og det skal der tages højde for ved test og fejlfinding.

Endelig har vi planlagt en praktisk demo af, hvordan man kan lave EMC-målinger på et lokomotiv i en verden, hvor Corona umuliggør fysisk tilstedeværelse på målestedet.

Du er også meget velkommen til at videresende denne invitation til andre i dit netværk. De skal blot huske at vælge gæst i tilmeldingsforløbet (HUSK man kun kan deltage som gæst én gang).

Vi glæder os til mødet.

Med venlig hilsen
EMC Klubben

AGENDA

09.00-09.10: Kort intro til afvikling af mødet – basale Teams funktioner
09.10-10.00: Standardnyt, Per Thåstrup, FORCE Technology
10.00-10.10: Pause
10.10-11.00: Landstrøm – hvad er det? Teknikken og infrastrukturen bag anlæggene, Kim Brøndum Larsen eller Allan Holm Jørgensen, Powercon
11.00-11.10: Pause
11.10-11.20: Kort praktisk demo af fjernstyret EMC måling på lokomotiv, Jannik Nielsen og Joachim Fisker, FORCE Technology
11.20-11.45: Standarder og praktiske hensyn ved EMC-test på no-break UPS-anlæg, Allan Christoffersen, FORCE Technology
11.45-12.30: Frokostpause
12.30-13.20: Standard EN/IEC 61800-3 – Adjustable speed electrical power drive systems. Detaljeret gennemgang, Knud Christiansen, Vestas
13.20-13.30: Pause
13.30-14.25: Større fleksible power installationer – systemhensyn. Mikrotrends, megatrends, grid-codes og meget mere, Søren Dahl Christensen, DEIF
14.25-14.30: Tak for i dag

FacebookTwitterLinkedInShare
Tema
Theme
EMC Klubben
Varighed
Duration
kl. 09.00-14.30
Dato
Date
17. maj 2021
Sted
Place
Pris
Price
Gratis*

Kontaktperson
Contact person

Per Thåstrup Jensen
Senior Technology Specialist
+45 43 25 13 62

Find vej
Directions

Kort utilgængelig

This is a unique website which will require a more modern browser to work! Please upgrade today!

Loading...