EMC Klubben: Kabler, stik, filtre og EMC-design – Aarhus


Kære medlem af EMC Klubben

Hermed inviteres til september måneds EMC-klubmøder.

Møderne finder sted

Mandag den 7. september 2020 kl. 09:00 til ca. kl. 15:30 hos FORCE Technology, Agro Food Park 13, Skejby, 8200 Aarhus N

Tirsdag den 8. september 2020 kl. 09:00 til ca. kl. 15:30 hos FORCE Technology, Venlighedsvej 4, 2970 Hørsholm

OBS: Tilmeldingsfrist for møderne er torsdag den 3. september 2020 kl. 12.00.

Af hensyn til Covid19-regler, kan vi max. modtage 20 deltagere i Aarhus og 50 deltagere i Hørsholm.

Omsider er det igen muligt at afholde fysiske møder for EMC Klubben. Som nævnt ovenfor er vi dog nødt til at tilpasse til de fysiske forhold og samtidig overholde retningslinjer for begrænsning af smitterisiko.

René Steen Johansen er tovholder for møderne, der denne gang fokuserer på praktisk EMC, og vi har flere gæster til stede. Allerførst starter vi dog med at samle op på udviklingen i standardiseringen med Standard Nyt.

OMRON deltager på mødet med nogle praktiske eksempler på automatiktavler, hvor vi har mulighed for at drøfte de EMC-mæssige udfordringer. Torben Friløw og Jesper Seiergaard giver en introduktion til de tavler, der kommer til at fungere som gennemgående eksempler for dagen og giver lidt basics vedrørende EMC-forholdene.

René Steen Johansen følger op med et brush-up af basale EMC-designregler og god praksis.

Vi har besøg fra Roxtec på mødet. Lasse Kohrtz og Helle Bay Jørgensen stiller op med præsentation, demo og dybdegående dialog omkring de løsninger for skærmede kabelgennemføringer, som Roxtec leverer. Der bliver lejlighed til at se nærmere på produkterne.

Vi har endnu en gæst på møderne, nemlig Kasper Kirkholt Laursen fra GoMeasure. Kasper medbringer en helt ny teknologisk løsning til at kunne se, hvor støjen kommer fra: Scanphone fra producenten Luxondes. Vi får præsenteret enheden, der viser elektriske og magnetiske felter på skærmen af en smartphone. Og vi prøver at anvende den på praktiske produkter.

Endelig samler René op på dagens indhold og faciliterer spørgsmål og svar, hvis der har været EMC-aspekter, som vi ikke har fået drøftet i dagens løb.

Du er meget velkommen til at videresende denne invitation til andre i dit netværk. De skal blot huske at vælge gæst i tilmeldingsforløbet (HUSK man kun kan deltage som gæst én gang).

Vi glæder os til at se dig.

Med venlig hilsen
EMC Klubben

AGENDA

OBS! Som et eksperiment optages der muligvis video af dele af præsentationerne på møderne, så vi kan vurdere mulighed for at give en kort elektronisk gennemgang af mødets indhold.

09.00-09.20: Morgenmad
09.20-10.00: Standard Nyt – nyt fra CENELEC, IEC og CISPR, Per Thåstrup, FORCE
10.00-10.20: Kaffepause
10.20-10.50: Basic EMC-eksempler i tavler. Demo af udstyr, Jesper Seiergaard, OMRON
10.50-11.30: EMC-design – brush up. René Steen Johansen, FORCE
11.30-12.30: Frokost
12.30-13.30: Kabelgennemføringer og EMC, Lasse Kohrtz, Roxtec
13.30-14.00: Kaffepause og kig på praktisk EMC
14.00-14.45: EMC-scanner til smartphone: SCANPHONE, Kasper Kirkholt Laursen, GoMeasure
14.45-15.30: EMC-design – opsamling, René Steen Johansen, FORCE

FacebookTwitterLinkedInShare
Tema
Theme
EMC Klubben
Varighed
Duration
kl. 09.00-15.30
Dato
Date
7. september 2020
Sted
Place
FORCE Technology
Pris
Price
Gratis*

Kontaktperson
Contact person

DELTA Share
Klubadministration
+45 43 25 00 00

Find vej
Directions

Indlæser kort...

This is a unique website which will require a more modern browser to work! Please upgrade today!

Loading...