EMC Klubben: Systemtest versus modultest, EMC, pålidelighed og safety – Hørsholm


EMC-klubmøde februar 2020 – Systemtest versus modultest, EMC, pålidelighed og safety

 

Kære EMC-klubmedlem

Hermed inviteres til EMC-klubmøde.

Møderne finder sted

  • Mandag den 3. februar 2020 kl. 09:00 til ca. kl. 15:45 hos FORCE Technology, Agro Food Park 13, Skejby, 8200 Aarhus N
  • Tirsdag den 4. februar 2020 kl. 09:00 til ca. kl. 15:45 hos FORCE Technology, Venlighedsvej 4, 2970 Hørsholm.

OBS: Tilmeldingsfrist for møderne er torsdag den 30. januar 2020.

Vi tager fat i testsystematik og ser nærmere på, hvordan man kan undersøge EMC-egenskaber på modulniveau og muligvis aggregere de data op til en EMC-mæssig beskrivelse af et færdigt system, som modulet integreres i.

Aktiviteten er en del af resultatkontrakten PPEPP (Proaktivt paradigme for elektroniske produkters pålidelighed), som FORCE gennemfører i 2019 og 2020. Projektet frembringer bl.a. en række små værktøjer og guidelines, som kan bruges i udviklingsforløbet.

PPEPP projektleder Susanne Otto fra FORCE fortæller overordnet om PPEPP projektet og giver en status på, hvor langt vi er nået.

EMC-mæssigt dykker vi dybere ned i en konkret konstruktion, nemlig en soldrevet gadelampe fra firmaet Nordic Firefly. Soldrevet lampe lyder måske ikke logisk, men der er batterikapacitet til at kunne drive LED lampen, og vi ser på nogle aspekter af et sådant produkt. FORCE kollegaer Jan Bjerre Christensen og Kim Albert Schmidt fremlægger nogle data vedrørende ”scalability” af både EMC- og pålidelighedsdata for den soldrevne lampe og for yderligere cases, som vi har arbejdet med i projektet.

Vi anvender også lampen som case for et indlæg om radiogodkendelse af et produkt, hvor man gerne vil tilføje en trådløs (radio) funktionalitet. Hvad skal man gøre? Hvordan skal man sikre at produktet kan godkendes? Hvilken radioteknologi er smart at bruge, og hvad sker der med elektriske safety krav, når man indfører en radio i et produkt? FORCE kollega Jan Askov gennemgår dette.

Indlæggene giver også tid til, at vi kigger nærmere på den lampe, der anvendes i casen, og vi satser på dialog og feedback fra mødedeltagerne til lampens konstruktør, som vil være til stede på mindst 1 af møderne.

Endelig har vi naturligvis det faste agendapunkt, hvor vi skal gennemgå nyhederne fra standardiseringsverdenen: Standard-nyt.

Du er meget velkommen til at videresende denne invitation til andre i dit netværk. De skal blot huske at vælge gæst i tilmeldingsforløbet (HUSK man kun kan deltage som gæst én gang).

Vi glæder os til at se dig.

Med venlig hilsen
EMC Klubben

* Det er gratis for EMC Klubbens medlemmer at deltage med op til to deltagere.

Program

09.00 – 09.20: Kaffe og brød
09.20 – 10.00: Standard-nyt – nyt fra CENELEC, IEC og CISPR v. Per Thåstrup, FORCE Technology
10.00 – 10.20: Kaffepause
10.20 – 11.30: PPEPP projektet: Projektindhold og status efter år 1 v. Susanne Otto, FORCE Technology
11.30 – 12.30: Frokost
12.30 – 13.45: Scalability, testdata på modul- eller systemniveau? V. Jan Bjerre eller Kim Schmidt, FORCE Technology
13.45 – 14.15: Kaffepause
14.15 – 15.30: Radio funktionalitet i produkt (case). Godkendelse og krav? V. Jan Askov, FORCE Technology
15.30 – 15.45: Opsamling, afslutning v. moderator Per Thåstrup, FORCE Technology

FacebookTwitterLinkedInShare
Tema
Theme
EMC Klubben
Varighed
Duration
kl. 09.00-16.00
Dato
Date
4. februar 2020
Sted
Place
FORCE Technology
Pris
Price
Gratis*

Kontaktperson
Contact person

DELTA Share
Klubadministration
+45 43 25 00 00

Find vej
Directions

Indlæser kort...

This is a unique website which will require a more modern browser to work! Please upgrade today!

Loading...