
Kære medlem af EMC Klubben,
Hermed inviteres til marts måneds EMC-klubmøder.
Møderne afholdes på dansk og som fysiske møder.
Møderne finder sted:
Mandag den 10. marts 2025 kl. 09.00 til 15.45 hos Force Technology, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus – mødelokale 1
Tirsdag den 11. marts 2025 kl. 09.00 – 15.45 hos Force Technology, Venlighedsvej 4, 2970 Hørsholm
Tilmeldingsfrist for møderne er onsdag den 5. marts kl. 12.00.
Tema
Nogle siger, at frekvensomformere er kilden til alle EMC-problemer, fordi de skaber højfrekvent støj og harmoniske forstyrrelser, der forplanter sig i el-nettet. Andre mener, at det skyldes dårligt design og manglende filtrering. Hvem der har ret, ved vi ikke, men vi prøver at belyse problemstillingen på EMC-klubmøderne i marts. Og når vi er ved maskiner, så benytter vi også lejligheden til at give en introduktion til maskindirektivet.
Frekvensomformere og harmonisk støj, Product Manager for harmonic solutions, Hannes Vahldiek, Danfoss Drives
Hannes Vahldiek er Wirtschaftsingenieur med fokus på elektroteknik fra Kiel University. Siden 2011 har han arbejdet hos Danfoss Danmark med EMC-test, solcelleinvertere, frekvensomformere og løsninger til reduktion af harmoniske forstyrrelser i drivsystemer.
Tre hovedemner bliver dækket: En generel introduktion til harmoniske forstyrrelser, krav til produkter og installationer samt en evaluering af forskellige løsninger til reduktion af harmoniske forstyrrelser. Hannes medbringer også et aktivt filter, som bliver demonstreret i EMC-lab.
Radiated emission fra frekvensomformere, herunder koblingsveje og betydningen af valg af kabler, Morten Sørensen, Force Technology
Det er ikke kun harmoniske, der kan skabe interferens fra en frekvensomformer. De hurtige skift i spænding og strøm ved PWM (Pulse Width Modulation) genererer højfrekvente harmoniske op til MHz-området, som kan kobles kapacitivt eller induktivt til omgivelserne.
Det kigger vi på sammen med koblingsveje og betydningen af valg af kabler.
Demonstration i EMC-lab
Vi tager i EMC-lab og nørder, mens vi kigger på måleopstillingen til harmoniske og det aktive filter, som Danfoss tager med. Derudover kigger vi på radiated emission.
Introduktion til maskindirektivet, Jørn Tychsen, Force Technology
Jørn giver en introduktion til maskindirektivet:
Hvad er maskindirektivet og hvilke krav indeholder det?
Hvordan laver man overensstemmelsesvurdering i forhold til Maskindirektivet?
Standarder under maskindirektivet.
Maskindirektivet og EMC.
Standard nyt, Per Thåstrup Jensen, Force Technology
Som sædvanligt vil Per Thåstrup Jensen opdatere dig på nyheder indenfor EMC-standardiseringen.
Dit netværk er velkommen
Du er også meget velkommen til at videresende denne invitation til andre i dit netværk. De skal blot huske at vælge gæst i tilmeldingsforløbet (HUSK man kun kan deltage som gæst én gang).
Vi ser frem til at mødes.
Med venlig hilsen
EMC Klubben
AGENDA
09.00-09.05: Velkommen
09.10-10.00: Standard nyt, Per Thåstrup Jensen, Force Technology
10.00-10.15: Kort pause
10.15-12.00: Hannes Vahldiek, Danfoss Drives
· Introduktion til harmonics (Morten Sørensen i Hørsholm)
· Passive og aktive filtre og andre måder at afhjælpe harmonics (Hannes online i Hørsholm)
· Præsentation af løsninger (Hannes online i Hørsholm)
12.00-13.00: Frokost
13.00-14.00: Introduktion til maskindirektivet, Jørn Tychsen, Force Technology
14.00-14.30: Demonstration i EMC-lab. Måling af harmonics i praksis, aktivt filter fra Danfoss samt radiated emission, Morten Sørensen, Force Technology samt Johan Weisbjerg (Århus) og Dennis Dupont (Hørsholm)
14:30-14.45: Pause
14:45-15.45: Radiated emission fra frekvensomformere, herunder koblingsveje og betydningen af valg af kabler. Morten Sørensen, Force Technology
15.45: Tak for i dag
Kontaktperson
Contact person