
Kære medlem af EMC Klubben,
Hermed inviteres til maj måneds EMC-klubmøder.
Møderne afholdes på dansk og som fysiske møder.
Møderne finder sted:
- Mandag den 22. maj 2023 kl. 09.00 til 15.45 hos Force Technology, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus – mødelokale 1
- Tirsdag den 23. maj 2023 kl. 09.00 – 15.45 hos Force Technology, Venlighedsvej 4, 2970 Hørsholm
Tilmeldingsfrist for møderne er onsdag den 17. maj kl. 12.00.
Tema
Tema er praktisk fejlfinding og løsninger, og i løbet af dagen kigger vi på forskellige metoder til fejlfinding krydret med et par praktiske eksempler fra hverdagen på Force Technology.
Separering af conducted emission i common mode og differential mode samt nye receivere
Applikationsingeniør, Kenneth Rasmussen fra Rohde & Schwarz, introducerer hvordan man med et RTO Oscilloskop måler og separerer EMI-støjen fra en DC-DC converter i dens Common Mode og Differential Mode komponenter. Både teorien og praktiske målinger bliver vist. Desuden viser vi en introduktion til den nye full compliant EMI receiver R&S EPL1000, dedikeret til conducted EMI. Endelig en introduktion til den nye 970 MHz wideband time-domain option til radiated målinger med R&S ESW. Begge instrumenter bliver demonstreret med praktiske målinger.
Kenneth Rasmussen har i mere end 15 år arbejdet som applikationsingeniør hos Rohde & Schwarz inden for områderne Oscilloskoper, EMC, netværks- og spectrumanalysatorer.
Eksempel på praktisk fejlfinding i hverdagen
Mandag i Århus viser Allan Christoffersen fra Force Technology et par eksempler på EMC-fejlfinding i dagligdagen på Force Technology. Tirsdag i Hørsholm viser Per Thåstrup Jensen fra Force Technology det samme.
Nærfeltscanning
Morten Sørensen fra Force Technology giver en introduktion til nærfeltscanning, og hvordan man kan bruge det i fejlfinding. Elektronikingeniør, Rafal Szymon Parysz, EMWise, har fået en Innofounder-bevilling til det næste år at udvikle en brugervenlig nærfelt-scanner, der giver EMC-ingeniøren mulighed for at afbillede de elektromagnetiske nærfelter.
Erfaringsudveksling med fejlsøgning
Morten Sørensen fra Force Technology giver en mulig opskrift på systematisk EMC-review, og herefter gives ordet frit til en erfaringsudveksling om, hvordan man griber et EMC-review an, når produktet fejler. Der bliver en opsummering af de gode ideer, der fremkommer, der udsendes efter mødet.
Basal EMC og nyt fra standardisering
Og så har vi selvfølgelig de to faste punkter på dagsordenen: Nyt fra standardisering ved Per Thåstrup fra Force Technolgy, og basal EMC ved Morten Sørensen fra Force Technology. Denne gang om skærmning.
Dit netværk er velkommen
Du er også meget velkommen til at videresende denne invitation til andre i dit netværk. De skal blot huske at vælge gæst i tilmeldingsforløbet (HUSK man kun kan deltage som gæst én gang).
Vi ser frem til at mødes med jer i Aarhus eller Hørsholm.
Med venlig hilsen
EMC Klubben
AGENDA
Aarhus
09.00-09.10: Velkomst
09.10-10.00: Nyt fra standardisering, Per Thåstrup Jensen, Force Technology (online)
10.00-10.15: Kort pause
10.15-10.50: Introduktion til nærfeltscanning som analyseværktøj, Morten Sørensen, Force Technology
10.50-11.30: Udvikling af ny nærfeltscanner støttet af Innnovationsfonden, Rafal Szymon Parysz, EMWise
11.30-12.00: Basal EMC, skærmning, Morten Sørensen, Force Technology
12.00-13.00: Frokost.
13.00-14.15: Separering af conducted emission i common mode og differential mode samt nye receivere, Kenneth Rasmussen, Rohde & Schwarz
14:15-14:30: Pause
14.30-15.00: Eksempel på praktisk fejlfinding i hverdagen, Allan Christoffersen, Force Technology
15:00-15.40: Erfaringsudveksling: Hvordan laver man et EMC-review? Morten Sørensen, Force Technology
15:40-15.45: Tak for i dag
Hørsholm
09.00-09.10: Velkomst
09.10-10.00: Nyt fra standardisering, Per Thåstrup Jensen, Force Technology
10.00-10.15: Kort pause
10.15-10.50: Introduktion til nærfeltscanning som analyseværktøj, Morten Sørensen, Force Technology
10.50-11.30: Udvikling af ny nærfeltscanner støttet af Innnovationsfonden, Rafal Szymon Parysz, EMWise
11.30-12.00: Basal EMC, skærmning, Morten Sørensen, Force Technology
12.00-13.00: Frokost
13.00-14.15: Separering af conducted emission i common mode og differential mode samt nye receivere, Kenneth Rasmussen, Rohde & Schwarz
14:15-14:30: Pause
14.30-15.00: Eksempel på praktisk fejlfinding i hverdagen, Per Thåstrup Jensen, Force Technology
15:00-15.40: Erfaringsudveksling: hvordan laver man et EMC-review?, Morten Sørensen, Force Technology
15:40-15.45: Tak for i dag
Kontaktperson
Contact person